


Bliv uddannet guide på vores 5-ugers
Guideskole i Thailand
og få dit Utopia-diplom med jobgaranti. Når uddannelsen er afsluttet, har du mulighed for at fortsætte eventyret med en 21 dages rundrejse i Thailand, Vietnam og Cambodja.
Alle indkvarteringer, udflugter og transport er inkluderet – og vi flyver samlet hjem fra Hanoi til København.
Ét samlet forløb. Ét fællesskab. Maksimalt udbytte af dit ophold i Asien.
DAG 1 - Ankomst Bangkok
Tid til at pakke ned fra Phuket og guideskolen og flyve videre mod den pulseende storby Bangkok. Her lander vi, checker ind og får tid til at falde på plads
DAG 2 – Grand Palace & Chinatown
Vi dykker direkte ned i Bangkoks hjerte med besøg ved ikoniske Grand Palace og Wat Pho. Om aftenen mærker vi storbyens tempo i Chinatown, hvor neonlys og street food skaber en stemning, du aldrig glemmer.
DAG 3 – Bangkok på egen hånd
Shopping, street markets eller rooftop med udsigt over skyline? I dag får du fritid til at opleve Bangkok præcis, som du v
DAG 4 – Videre til Cambodja
Vi flyver til Siem Reap i Cambodja, checker ind og gør os klar til næste dags helt store oplevelse.
DAG 5 – Solopgang ved Angkor Wat
Vi oplever solopgangen over Angkor Wat – et af verdens største tempelkomplekser og på UNESCO’s verdensarvsliste. Guidet rundtur blandt de imponerende ruiner.
DAG 6 – Floating Villages & lokalliv
Vi besøger lokale markeder og sejler ud på Tonle Sap-søen, hvor vi oplever de unikke flydende landsbyer helt tæt på.
DAG 7 – Ankomst til Hanoi
Vi flyver til Vietnams kulturelle hjerte, Hanoi – en by hvor gammelt og nyt smelter sammen.
DAG 8 – Old Quarter & Train Street
Vi udforsker de smalle gader i Old Quarter, oplever den berømte Train Street og smager os gennem byens street food. Afslapning ved Hoan Kiem-søen.
DAG 9 – Hanoi & forberedelse
Mere sightseeing og fritid, inden vi gør os klar til næste store eventyr: Ha Giang Loop.
DAG 10–12 – Ha Giang Loop
Tre dage fyldt med hårnålesving, dramatiske bjergpas og spektakulære udsigter. Vi kører gennem risterrasser og lokale landsbyer – et ægte bucketlist-eventyr med chauffør hele vejen.
DAG 13 – Da Nang & Hoi An
Fly til Da Nang. Vi besøger Marble Mountains og fortsætter til charmerende Hoi An, hvor lanternerne lyser aftenen op.
DAG 14 – Basket boat & cykeltur
Sejl i traditionelle bambusbåde og cykl gennem rismarker og lokale landsbyer. Ægte Vietnam-stemning.
DAG 15 – Hoi Ans gamle byde
Vi oplever den ikoniske gamle bydel med lanterner, templer og den japanske bro. Tid til shopping hos byens dygtige skræddere.
DAG 16 – Fridag i Hoi An
Nyd byen, stranden eller poolen. En dag til at slappe af og suge stemningen til dig.
DAG 17 – Tilbage til Hanoi
Vi flyver retur til Hanoi og gør os klar til næste naturoplevelse.
DAG 19–20 – Cruise i Halong Bay
To dage på cruise i spektakulære Ha Long Bay. Kajak, grotter, solnedgang over kalkstensklipperne, vietnamesisk madlavning og Tai Chi på dækket. Den perfekte afslutning på rejsen.
DAG 21 – Hjemrejse
Vi siger farvel til Asien og flyver fra Hanoi mod København – fyldt med minder for livet.
Et kort udpluk at de forskellige oplevelser og udflugter vi skal ud på under rundrejsen i Thailand, Cambodja og Vietnam.
Rundrejserejse mulighed efter guideuddannelsen
Ayutthaya → Sukhothai (dag 8)
Sukhothai → Chiang Mai (dag 9)
Til og fra undervisningslokationer i Bangkok og Chiang Mai
Til Chiang Rai dagstur (dag 13).
Besøg ved Long Neck-minority village.
Til Elephant Camp (dag 14)
Til Doi Inthanon National Park (dag 15)
Velkomstmiddag i Bangkok på ankomstdagen
Heldags city tour i Bangkok (templer, kultur og ikoniske seværdigheder)
Besøg ved Floating Market
Besøg ved Train Street
Ophold og oplevelser i Kanchanaburi (natur og kultur)
Besøg i Ayutthaya med historiske templer og ruiner
Oplevelser i Sukhothai Historical Park
Lokale oplevelser i Chiang Mai i forbindelse med undervisningsdage
Dagstur til Chiang Rai med besøg i Long Neck minority village
Elephant Camp / Elefant-oplevelse i Chiang Mai
Heldagsudflugt til Doi Inthanon National Park
Vi har et max på 35 elever på Asien Rundrejse Uddannelsen. Det lille hold giver et tættere fællesskab, lettere transport på tværs af landegrænser og endnu bedre kvalitet i undervisningen. Samtidig sikrer det, at alle kan følges ad på hele ruten gennem Thailand, Cambodja og Vietnam.
På Asien Rundrejsen foregår en stor del af undervisningen på de steder, vi rejser til – jungler, templer, strande, byliv og lokale markeder. Her omsætter du pensum til praksis i virkelige situationer, præcis som når du senere skal arbejde ude i verden som guide. Det giver erfaring, selvtillid og en unik forståelse af kulturerne undervejs.
Når du gennemfører og består Asien Rundrejse Uddannelsen, er du omfattet af vores jobgaranti. Uddannelsen følger præcis samme pensum som på Mallorca og Costa del Sol, og du får de samme kompetencer, certificeringer og muligheder. Efter endt uddannelse hjælper vi dig videre til ansøgning, rekruttering og dit første job i rejsebranchen.
Siden 2017 har vi med stor succes afholdt vores guideskoler i Palmanova på Mallorca, da området har alt, hvad hjertet begærer.
Det giver mulighed for undervisning på stranden, fantastiske udflugter og en by, der byder os velkommen med åbne arme hvert forår og efterår, når de kommende guider hos Utopia Guideschool ankommer til byen.
Vores guideuddannelse på Mallorca har i mange år været vores største - den som allerflest vælger.
Når du begynder din uddannelsen på Mallorca markerer det virkelig starten på et nyt og spændende kapitel i dit liv. Et kapitel fyldt med venskaber, livsvarig læring, personlig udvikling, enestående erfaring og helt unikke oplevelser.
Vi lægger stort vægt på at tilbyde en guideuddannelse, der både er professionel, personlig og brancherelevant. Det er i denne ånd, at vi har sammensat uddannelsesforløbet over 5 uger på Mallorca, der er den perfekte destination til netop dette.
Fordi hvorfor afholder vi egentlig ikke uddannelsen i Danmark? Fordi i så fald havde vi ikke mulighed for følgende:
- Undervisning i vandaerobic i poolen
- Undervisning af Spies guider
- Besøg på Sunwing-hotellet i Alcudia
- Lære om udflugtsdesign og teori blandt ægte udflugtsmål
- Nyde fridage på bådture i middelhavet eller hikingture i Andratx bjergene
- Øve guiderelateret førstehjælp i vandkanten
- Planlægge aktiviteter på strandpromenaden
- Gruppearbejde i poolbaren
Og meget mere.
Undervisningen skifter hver eneste dag, og det bliver aldrig kedeligt. Her er der ingen bøger, ingen lektier. Kun underholdende, lærerig og aktiv undervisning, som du skal ud og bruge i dit guidejob efter skolen og resten af dit liv.
Find yderligere information om indhold, fag, undervisningsfag og meget mere nedenfor.
Under uddannelsesforløbet på Mallorca bor du på 4-stjernet hotel i midten af Palmanova by - nemlig på det smukke Hotel Palmanova Suites.
Hotellet er et moderne og nyligt renoveret hotel beliggende i centrum af Palmanova på den sydlige del af Mallorca. Hotellet ligger på en lille bakketop midt i byen, hvilket giver dig en betagende udsigt over både Palmanova og Magaluf. Herfra har vi som uddannelsessted ALT, hvad vi skal bruge - men det har du også! Langs trappen fra hotellet har du 200 m til Magaluf strand og strandpromenaden - eller du kan gå 300 m bag hotellet og finde Palmanova strand og strandpromenaden.
Dette hotel er blevet omhyggeligt udvalgt til vores guideskolen, da det tilbyder fantastiske faciliteter. Dette inkluderer gode undervisningslokaler, et fantastisk lækkert poolområde, renoverede og komfortable 2-værelses suites, en stor buffetrestaurant og førsteklasses service.

Palmanova er en af Skandinaviernes foretrukne destinationer, og det er der god grund til! Dette område ligger i det sydlige Mallorca, kun 20 km fra Palma, øens smukke og historiske hovedstad. Palmanova har noget for alle - om du er til det livlige natteliv i Magaluf, den skønne strandpromenade eller den lange sandstrand med fremragende restauranter, så er der noget for dig.
Hotellet selv er centralt placeret med kun 200 meter til Magaluf-stranden, og lige uden for døren finder du et udvalg af butikker, forretninger og restauranter.
Hotellet og området tilbyder alle de ideelle faciliteter og redskaber, som er nødvendige, når vi hos Utopia Guideschool skaber rammerne for den mest professionelle og brancherelevante guideuddannelse.
Under dit ophold på Mallorca kan du forvente dagstemperaturer på omkring 20-26 grader. Som elev har du mulighed for at udforske omgivelserne både mellem og efter undervisningen. Du kan tage på dejlige gåture langs den skønne sandstrand, besøge restauranter og barer, socialisere og løse gruppeopgaver med dine medstuderende eller blot slappe af ved hotellets pool.
Du vil blive indlogeret sammen med to værelseskammerater i de smukke, lyse 2-værelses suites med balkon, hvor tre personer bor sammen.
Værelsesfordelingen vil blive foretaget tilfældigt, men du har mulighed for at ønske, hvem du gerne vil dele værelse med. Dette ønske skal blot meddeles os mindst 3 uger før afrejsen. Du vil kun blive placeret på et værelse sammen med deltagere af samme køn som dig selv.
Når du bor på Utopia hotellet i Palmanova, har du mulighed for at vælge halvpension i hele dit ophold. Dette betyder, at hvis du vælger halvpension, får du adgang til en stor og lækker morgen- og aftenbuffet i hele din opholdsperiode. Måltiderne serveres i den store og lyse restaurant på hotellet i form af imponerende buffetanretninger. Der er daglig variation i madudvalget og retterne, så du får mulighed for at nyde forskellige lækkerier i løbet af dit ophold. Menuen byder på noget for enhver smag og omfatter både lækre lokale og internationale retter. Der er også et mindre udvalg tilgængeligt for gæster med glutenallergi og vegetarer.
Vi anbefaler, at alle vælger at inkludere halvpension, da det er en utrolig nem, enkel og lækker måde at nyde dagens vigtigste måltider på. Hele 95% af vores deltagere vælger derfor at tilkøbe dette, hvilket også giver mulighed for hyggelige fællesmiddage hver aften. Du kan tilvælge halvpension ved reservationen eller ved ankomsten til Mallorca i samarbejde med vores instruktører. Prisen for halvpension for hele opholdet er 4.495 kr.
Når du deltager i guideuddannelsen på Mallorca har du mulighed for at tilvælge et specialiseringsmodul helt gratis, hvor du kan fordybe dig ekstra inden for et bestemt område inden for guidefaget.
BILLEDE
Du kan vælge mellem følgende specialmoduler:
Du kan vælge det ønskede specialiseringsmodul under din tilmelding. Alternativt kan du vente med at træffe dit valg, indtil du er ankommet til guideskolen. Vi har et introduktionsforløb, som strækker sig over de første par dage efter din ankomst til Mallorca. Her vil vi grundigt gennemgå de enkelte specialmoduler.
I løbet af uddannelsen har du en ugentlig fridag (ligesom når du arbejder som guide) samt siesta midt på dagen. Det er din tid, og her kan du slappe af og samle kræfter i de fantastiske omgivelser. Du kan bruge tiden præcis, som du ønsker. Herunder giver vi nogle gode eksempler på, hvad eleverne ofte bruger tiden på.
Et must er at få afprøvet en masse lækker mad i løbet af de 5 uger - og det plejer eleverne også især at gøre!
Det er svært at undgå at prøve spansk tapas med lækre retter som dadler indhyllet i bacon eller hvidløgsrejer. Der er også den berømte paella, som kan nydes nede ved stranden.
Mallorca et ideelt sted til en roadtrip! Øen er relativt stor og ændrer karakter, når du kører rundt på den. Derfor udnytter mange elever deres fridag ved at leje en bil i byen og tage ud med venner for at opleve nogle af Mallorcas skatte. Dette kan inkludere besøg i den smukke kystby Alcudia på øens nordlige side, ture til lokale markeder eller besøg i de berømte drypstenshuler. Der er mange muligheder!
I de større supermarkeder i byerne eller i en af de små turistkiosker kan du købe snorkeludstyr til en lav pris, som giver dig mulighed for at udforske verdenen under havets overflade. Det er oplagt at snorkle ved klipperne ved Santa Ponsa-stranden, hvor du kan se smukke fisk og køle af i havet i siestaen.
Forestil dig følgende scenarie: Himlen er skyfri, termometeret viser 30 grader, og solen steger på din krop. Klokken slår 13.00, og nu er det siesta-tid! Mange vælger at gå ned til den dejlige sandstrand, som ligger lige på den anden side af vejen fra hotellet. Her kan du tage en forfriskende dukkert i Santa Ponsa Beach.
En anden mulighed er at slappe af ved det skønne poolområde på hotellet. Der er masser af liggestole til rådighed, og du kan tage nogle svømmetag i poolen. Du kan afslutte din svømmetur ved poolbaren, hvor du kan nyde en frokost eller drikke noget koldt.
At holde sig i form er vigtigt, både fysisk og mentalt, og det er en vigtig vane at fastholde, også når du begynder at arbejde som guide efter Utopia Guideschool. Mange elever vælger derfor at bruge deres siesta-tid på at træne. Du kan tage en tur til træningscenteret, løbe en kort tur, spille tennis eller padel, eller deltage i et beachvolley-spil med dine medstuderende på stranden.
Vi tilbyder også regelmæssige morgentræningsøvelser både på stranden men også på hotellet, der er obligatoriske og en del af undervisningen for dem der har sport- og fitness modulet.
AFSLAPNING PÅ MALLORCA
Som nævnt er guideuddannelsen intensiv, og der kan være dage, hvor du har brug for at slappe af og genoplade dine energier. Afslapning kan foregå ved poolen, på stranden eller endda på dit værelse, hvor airconditionen sørger for en behagelig kølig temperatur.
En afslappende gåtur i det smukke, eksotiske landskab med noget musik eller en podcast i ørerne kan også være en god måde at slappe af på. Hvordan du bedst slapper af, er helt op til dig, og du lærer dig selv meget bedre at kende under dit ophold på Utopia Guideschool.
Vi lægger stor vægt på at sikre, at du tager de absolut bedste og mest unikke oplevelser med dig hjem (eller nærmere videre ud i verdenen) efter guideskolen.
Derfor har vi sammensat en omfattende udflugtspakke, der er fyldt til bristepunktet med fantastiske oplevelser. Udflugterne er nøje udvalgt ud fra, hvad Mallorca og nærområdet har at byde på. Vi udforsker øen, deltager i spændende aktiviteter og fejrer din eksamen med tema aftenarrangementer.
Udflugterne og arrangementerne afholdes i løbet af guideskolen og kan tilvælges ved bestillingen. Prisen for udflugtspakken er 1.599 kroner og kan eksempelvis inkludere følgende aktiviteter*:
- Paintball & besøg i Fashion Outlet
- Middelhavsbådtur
- Shopping & sightseeing i Palma
- Vandretur i de smukke bjerge omkring Andratx
- Temaarrangementer på udvalgte aftener
Det skal bemærkes, at ovenstående aktiviteter er eksempler fra tidligere gennemførte guideuddannelser på Mallorca og kan variere fra skole til skole, afhængigt af de tilgængelige muligheder i den pågældende periode. Vi garanterer dog altid fuld værdi i udflugtspakken.
Vi ifører os de militæragtige camouflage-paintball-outfits og forbereder os på en dag fyldt med action! På de store paintballbaner tilbringer vi flere timer med at have det sjovt, kæmpe i hold og forbruge en masse energi. Der er adskillige baner i forskellige størrelser med forskellige forhindringer og skjulesteder, der tilføjer ekstra sjov og spænding, når vi arbejder sammen for at opnå sejr med vores hold.
Når paintball-oplevelsen er afsluttet, skifter vi til vores egne tøj, og en rummelig bus transporterer os til Mallorcas Fashion Outlet. Her har vi mulighed for at nyde en frokost og ikke mindst for at shoppe! Den store udendørs Fashion Outlet byder på alt, hvad du kan forestille dig til favorable priser - måske kan du endda finde gallakjolen til den sidste aften på skolen (gallaaften) her.
Udflugten til Paintball & Fashion Outlet er en utrolig oplevelse, da det er en fantastisk teambuilding-oplevelse, hvor vi knytter bånd på tværs af grupper og lærer hinanden bedre at kende.
Vi stiger ombord på den imponerende katamaran "Attraction" og sejler ud fra Palmanovas kyst og ud på det azurblå hav. Båden har et rummeligt dæk, hvor vi kan slappe af og nyde solen. Der spilles god musik, og baren er åben med kolde drikkevarer. Undervejs laver vi smukke stop, hvor du kan snorkle og bade direkte fra båden.
Hele dagen handler om at nyde livet! Der er lagt op til afslapning, musik og dans på båden, solbrune ansigter og minder for livet. Især bådturen er noget, vores tidligere elever husker tydeligt, da en dag til søs med tætte venner altid er en uforglemmelig oplevelse.
Undervejs serveres en lækker frokost! Det er en helt igennem fantastisk dag.
På Mallorca er det uundgåeligt at besøge øens hovedstad, Palma, hvor over halvdelen af øens befolkning bor. Det er en smuk historisk by, der blandt andet huser den berømte katedral, som er svær at tage øjnene fra, når man nærmer sig byen.
Vi ankommer til Palma sammen med bussen og bliver sat af ved havnen, tæt på den imponerende katedral. Herfra har du mulighed for at udforske Palma, katedralen, de charmerende gamle gader og ikke mindst lade dig forføre af Palmas shoppingmekka.
Der er også rig mulighed for at nyde en lækker omgang tapas og en forfriskende sangria i skyggen på en lokal restaurant.
Denne udflugt er en af de mest ikoniske på Mallorca! Øen er ikke kun kendt for sit fantastiske vejr og smukke hav, men også for sin frodige og betagende natur. Især bjergene omkring Andratx er imponerende, og derfor har vi naturligvis arrangeret en vandretur her. Vi ifører os sportstøj og kører sammen med vores erfarne vandreguider til Andratx, hvor vores vandring i bjergene begynder.
Undervejs på vandreturen vil du opleve de mest betagende udsigter, enestående natur og få mulighed for at tage de mest imponerende billeder med hjem.
Det er en dag, som du sent vil glemme! Vandreturen er ikke særlig krævende, og alle kan deltage.
Hos Utopia Guideschool går vi som sagt op i, at I får en fantastisk oplevelse og styrker jeres fællesskab på skolen. Derfor inkluderer vi disse eventaftener som en del af udflugtspakken. Vi vil ikke afsløre for meget på forhånd, da det skal være en overraskelse.
Men forvent sjove kostumer, underholdning og meget mere. En invitation vil blive leveret til jeres dør et par dage før arrangementet!
Guideuddannelse på Mallorca med jobgaranti fra:
23. september – 25. oktober

Book din plads allerede i dag og del betalingen op.
Du sikrer din pris ved booking – resten betaler du senere.
Første betaling er 3 000 kr og skal betales inden for 5 dage efter bestilling.
Restbeløbet betales senest 90 dage før afrejse.
Din pris fastlåses, når du booker – også selvom du betaler størstedelen senere.
Priserne justeres løbende i takt med, at pladserne bliver booket.
Booker du mindre end 90 dage før afrejse, betales hele beløbet ved booking.
Vi hjælper gerne – og gør det allerede for mange!
Skriv til os eller ring på 48 41 01 81
Guideuddannelse på Mallorca med jobgaranti fra:
23. september – 25. oktober

Book din plads allerede i dag og del betalingen op.
Du sikrer din pris ved booking – resten betaler du senere.
Første betaling er 3 000 kr og skal betales inden for 5 dage efter bestilling.
Restbeløbet betales senest 90 dage før afrejse.
Din pris fastlåses, når du booker – også selvom du betaler størstedelen senere.
Priserne justeres løbende i takt med, at pladserne bliver booket.
Booker du mindre end 90 dage før afrejse, betales hele beløbet ved booking.
Vi hjælper gerne – og gør det allerede for mange!
Skriv til os eller ring på 48 41 01 81
Dag 1
Rejsen starter i Bangkok, Thailand. Indkvartering og velkomst.
Dag 2
Transfer til Siem Reap i Cambodja. (M)
Dag 3
Besøg tempelkomplekset Angkor Wat tidlig morgen og se solen stå op. Besøg det kendte jungletempel. (M,F,A)
Dag 4
Fridag i Siem Reap. Slap af ved poolen eller gå på opdagelse i byen. (M)
Dag 5
Besøg flydende landsbyer på floden Tonle Sap. Transfer til hovedstaden Phnom Penh. (M,F)
Dag 6
Besøg Silver Pagoda, det smukke Royal Palace, Toul Sleng Folkemordsmuseet og Killing Fields. Om eftermiddagen skal I på sunset cruise og nyde et par drinks. (M,F,A)
Dag 7
Transfer videre til Saigon i Vietnam. (M)
Dag 8
Byrundtur i Saigon. Besøg Genforeningspaladset, Krigsmindemuseet og det lokale marked. (M,F,A)
Dag 9
Besøg Cu Chi-tunnellerne. Transfer med nattog til Nha Trang. (M,F,A)
Dag 10
Ankomst til Nha Trang om morgenen. (M)
Dag 11
Dagstur til vandlandet Vinwonders. Kast jer ud i de vildeste vandrutsjebaner. (M)
Dag 12
Transfer med tog til Hoi An. (M)
Dag 13
Cykeltur til lokale landsbyer, rismarker og kokosplantager. I skal bl.a. lære at sejle i de traditionelle kurvebåde. (M,F,A)
Dag 14
Fridag til shopping i de mange butikker. Måske tid til at besøge en af byens mange skræddere. (M)
Dag 15
Transfer med fly til Hanoi. Fritid til at opleve byen. (M)
Dag 16
Transfer til smukke Halong Bay. Bådtur med overnatning og besøg ved Surprise Cave. Middag med alt godt fra havet. (M,F,A)
Dag 17
Kajak til Lagoon Cave og en svømmetur ved Titov-stranden. Transfer til Hanoi. (M,F)
Dag 18
Besøg Ho Chi Minh Mausoleum, Ba Dinh Square, One-Pillar Pagoda og Ho Chi Minh house-on-stilts. Senere transfer med fly til Luang Prabang i Laos. (M,F,A)
Dag 19
Besøg Nationalmuseet og Wat Xieng Thong. Tag en svømmetur i Kuang Si-vandfaldene og trek til toppen af Mount Phousi. (M,F,A)
Dag 20
Bådtur på Mekong River til Pak Ou Caves. Besøg en landsby kendt for deres whiskeydestilleri. (M,F)
Dag 21
Transfer til Vang Vieng. (M)
Dag 22
Kajaktur og svømmetur i Blue Lagoon. (M,F,A)
Dag 23
Fridag i Vang Vieng. Nyd poolen eller tag på opdagelse i området. (M)
Dag 24
Zipline i Vang Vieng. Oplev det vildeste sus fra trætoppene. Transfer til Vientiane. (M,F,A)
Dag 25
Besøg Wat Simuong, That Luang Stupa og Patouxai. Transfer med nattog til Bangkok i Thailand. (M,F)
Dag 26
Ankomst til Bangkok. Fridag i Bangkok. (M)
Dag 27
Fridag i Bangkok. Drink på Sky Bar og nyd solnedgang over Bangkoks skyline fra 63. etage. (M)
Dag 28
Rejsen slutter i Bangkok, Thailand. (M)
*Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).